Jysk Revision og Rådgivning

Forretningsbetingelser

Jysk Revision og Rådgivning
Godkendt Revisionsanpartsselskab
CVR nr. 43573810

1.Aftalegrundlag

Nærværende forretningsbetingelser supplerer det mellem parterne indgåede aftalebrev og udgør således en integreret del af aftalegrundlaget. ”Rådgivningsaftale” omfatter såvel skriftligt indgået aftale om rådgivning som mundtligt indgået aftale om rådgivning.

For så vidt der foreligger indbyrdes modstrid, viger nærværende forretningsbetingelser for vilkår, der fremgår af aftalebrevet.

I alle andre tilfælde reguleres forholdet mellem parterne i øvrigt af dansk rets almindelige regler.

 

2. Opsigelse

Hver af parterne kan opsige aftalebrevet med fem dages varsel.

Inden for rammerne af aftalebrevets eventuelle tidsfrister er Jysk Revision og Rådgivning frit stillet med hensyn til planlægning af opgavens gennemførelse. I tilfælde af opsigelse er Jysk Revision og Rådgivning berettiget til vederlag for det arbejde, der allerede er udført og/eller arbejde, som internt hos Jysk Revision og Rådgivning er planlagt udført inden udløbet af opsigelsesvarslet.

Kunden skal endvidere godtgøre Jysk Revision og Rådgivning udgifter, som Jysk Revision og Rådgivning forinden opsigelsen har forpligtet sig til over for tredjemand som led i opgavens udførelse.

 

3. Bemyndigelse
Den, der er anført som kontaktperson for kunden, har bemyndigelse til – på kundens vegne – at disponere i enhver henseende i forhold, der angår denne aftale.

Er flere kontaktpersoner anført, gælder ovennævnte hver af disse kontaktpersoner.

 

4. Honorar
Jysk Revision og Rådgivning fastsætter honoraret med udgangspunkt i arbejdets omfang i forhold til medarbejderkategori og tidsforbrug, herunder, anvendt specialkompetence. Kunden betaler omkostninger, der relaterer sig til opgaven, herunder gebyrer, kørsel, udlæg, materialer etc.

Ved afregning i henhold til overslag gælder følgende:
Må det forudses, at det reelle tidsforbrug forbundet med gennemførelsen af opgaven væsentligt vil overstige det skønnede timeforbrug, underretter Jysk Revision og Rådgivning kunden herom. Underretning skal ske snarest belejligt efter det tidspunkt, hvor Jysk Revision og Rådgivning forudser, at overskridelsen bliver væsentlig.

Kunden og Jysk Revision og Rådgivning drøfter herefter, om det reviderede skøn over timeforbrug kan accepteres, eller om Jysk Revision og Rådgivning’ ydelse skal tilrettes. Kunden er i alle tilfælde pligtig at betale vederlag for det timeforbrug, der indtil da er anvendt på opgaven.

Det ovenfor anførte gælder tilsvarende for så vidt, at opgaven til sin gennemførelse forudsætter afholdelse af udgifter i et niveau, der væsentligt afviger fra det ved aftalens indgåelse forudsatte.

Ved fastprisaftale gælder følgende:
Den aftalte, faste pris omfatter alene de ydelser, Jysk Revision og Rådgivning specifikt har påtaget sig at udføre, jf. fastprisaftalen.

I det omfang en ydelse ikke udtrykkeligt er anført under beskrivelsen af Jysk Revision og Rådgivning ydelser, er den ikke omfattet af fastprisaftalen. Udføres ydelsen alligevel af Jysk Revision og Rådgivning, afregnes der for den pågældende ydelse ved siden af fastprisen.

I alle tilfælde godtgør kunden Jysk Revision og Rådgivning samtlige udgifter, der er afholdt af Jysk Revision og Rådgivning som led i opgavens løsning.

I de tilfælde hvor Jysk Revision og Rådgivning varetager bogføring, lønbehandling eller tilsvarende for kunden, faktureres der særskilt for licenser i forbindelse med levering af ydelsen.

 

5. Betaling
Der faktureres i takt med arbejdets udførelse, og opgaver over 14 dages varighed kan faktureres aconto. Betaling er 8 dage netto.

Efter forfaldsdato forrentes tilgodehavende med rente på 1,1% pr. påbegyndt måned, rykkergebyr kr. 150.

Jysk Revision og Rådgivning forbeholder sig ret til at indstille arbejdet for kunden, såfremt betalingsbetingelserne ikke overholdes.

 

6. Fortrolighed og persondata
Jysk Revision og Rådgivning påtager sig ingen konkurrence-begrænsninger som følge af opgaven.

Jysk Revision og Rådgivning påtager sig at behandle materiale og oplysninger om kunden, der kommer Jysk Revision og Rådgivning til kendskab som led i opgaven, fortroligt.

Jysk Revision og Rådgivning er berettiget til at anvende viden af generel og ikke-fortrolig karakter, der opnås under udførelsen af opgaven, i andre sammenhænge.

Jysk Revision og Rådgivning er berettiget til at anvende kunden som reference, når dette sker i generelle vendinger og uden forpligtelser for kunden.

Behandling af personoplysninger som led i levering af ydelser sker i henhold til GDPR og nationale regler, herunder Lov om behandling af personoplysninger.

Kundens data, materiale, regnskaber, kontrakter, analyser, mv. vil ligeledes som udgangspunkt blive lagret i en elektronisk mappe, der er tilgængelig for øvrige medarbejdere i Jysk Revision og Rådgivning, til brug for disses løsning af andre opgaver for kunden. Undtaget er dog oplysninger af meget personlig karakter.

Fortrolighedsforpligtelsen gælder under hensyntagen til regler, som pålægger oplysningspligt i forhold til revisortilsyn eller andre offentlige myndigheder. Fortrolige oplysninger må således videregives, i det omfang det er nødvendigt i forbindelse med kvalitetsstyring og -kontrol, det følger af gældende lovgivning, eller Jysk Revision og Rådgivning bliver pålagt videregivelse af en kompetent domstol.
Videregivelse skal dog begrænses til det omfang, som er nødvendigt for kvalitetsstyringen og -kontrollen, overholdelse af loven eller kendelsen.

Ydelserne skal behandles fortroligt af kunden og må ikke videregives eller vises til tredjemand uden forudgående skriftligt samtykke fra Jysk Revision og Rådgivning.

Jysk Revision og Rådgivnings ”Privatlivspolitik” fremgår af hjemmesiden, hvortil der henvises:
www.jyskrevisionogrådgivning.dk/privatlovspolitik.

 

7. Materiale
Kunden er i det omfang, det er forudsat i aftalebrevet, berettiget til at anvende det materiale, der er udarbejdet af Jysk Revision og Rådgivning som led i assistancearbejdet. Jysk Revision og Rådgivning har i øvrigt alle rettigheder over sine ideer og det udarbejdede materiale, herunder ophavsret.

Opsiges aftalen, er kunden berettiget til udlevering af midlertidigt materiale betinget af, at kunden har opfyldt sin betalingsforpligtelse.

For udleveret midlertidigt materiale gælder under alle omstændigheder, at Jysk Revision og Rådgivning ‘ navn ikke må benyttes i forbindelse med materialets anvendelse, og at Jysk Revision og Rådgivning ikke er ansvarlig for fejl og mangler i materialet.

 

8. Ansvar

Jysk Revision og Rådgivning er ansvarlig for de leverede ydelser i overensstemmelse med dansk rets almindelige regler.

Når vi udfører opgaver, der ikke indebærer afgivelse af erklæring over for tredjeparter, kan vores ansvar i forbindelse med udførelsen af disse opgaver ikke overstige fem gange det afregnede honorar for opgavens udførelse, dog maksimalt 10 mio. kr., uanset opgavens omfang og honorarets størrelse.

Er Jysk Revision og Rådgivning ansvarlig for en skade, for hvilken andre rådgivere/konsulenter eller lignende også er ansvarlige, kan Jysk Revision og Rådgivning ‘ erstatningsansvar dog under alle omstændigheder ikke overstige det laveste beløb, hvortil de andre rådgivere/konsulenter eller lignende har begrænset deres ansvar.

Jysk Revision og Rådgivning er ikke ansvarlig for driftstab, avancetab, tab af data, tab af goodwill eller andet indirekte og/eller ikke-økonomisk tab.

Jysk Revision og Rådgivning hæfter ikke for fejl begået af andre rådgivere, konsulenter og lignende, som Jysk Revision og Rådgivning har henvist kunden til, ligesom Jysk Revision og Rådgivning ikke hæfter for eventuelle fejl begået af underleverandører, som Jysk Revision og Rådgivning efter aftale med kunden har overladt dele af opgavens løsning til.

Kunden kan alene rejse krav mod Jysk Revision og Rådgivning og ikke mod de enkelte medarbejdere.

Jysk Revision og Rådgivning kan ikke holdes ansvarlig for krav, der måtte opstå som resultat af falsk, misvisende eller ufuldstændig information, data eller dokumentation, som er tilvejebragt af andre end Jysk Revision og Rådgivning.

Jysk Revision og Rådgivning påtager sig ikke ansvar over for andre parter (herunder tredjemand), som drager fordel af eller benytter den af Jysk Revision og Rådgivning leverede ydelse eller opnår adgang til ydelsen. Kunden forpligter sig til at godtgøre Jysk Revision og Rådgivning ‘ forpligtelser, tab, udgifter eller andre omkostninger, som Jysk Revision og Rådgivning måtte pådrage sig i forbindelse med krav fra sådanne andre parter, samt krav mod Jysk Revision og Rådgivning som følge af kundens misligholdelse af aftalen.

 

9. Misligholdelse

Hvis en af parterne væsentligt misligholder sine forpligtelser i henhold til Aftalen, er den anden part berettiget til at ophæve Aftalen, medmindre misligholdelsen afhjælpes inden for rimelig tid efter, at den ikke-misligholdende part gør den misligholdende part opmærksom på den væsentlige misligholdelse og kræver afhjælpning.

Ophævelse kan dog tidligst ske, hvis den væsentlige misligholdelse ikke er bragt til ophør 14 dage efter afsendelse af skriftligt påkrav. Påkravet skal angive den væsentlige misligholdelsesgrund, og at Aftalen vil blive ophævet, hvis forholdet ikke er berigtiget inden 14-dages-fristens udløb.

Enhver misligholdelse af Kundens betalingsforpligtelser betragtes som væsentlig misligholdelse og berettiger Jysk Revision og Rådgivning til at ophæve Aftalen uden varsel.

 

10. Force majeure

Ved force majeure suspenderes Jysk Revision og Rådgivnings forpligtelser i henhold til Aftalen, så længe Jysk Revision og Rådgivning er påvirket af force majeure.

Force majeure dækker over forhold uden for Jysk Revision og Rådgivnings rimelige kontrol, som medfører, at Jysk Revision og Rådgivning ikke er i stand til at opfylde sine forpligtelser, og som Jysk Revision og rådgivning ikke med rimelighed burde eller kunne have forudset eller taget i betragtning forud for Aftalens indgåelse, herunder f.eks. cyberangreb, epidemier, andre sundhedskriser og andre forhold uden for Jysk Revision og Rådgivning rimelige kontrol. Forhold hos underleverandører vil også blive anset for force majeure for Jysk Revision og Rådgivning, forudsat at disse opfylder betingelserne for force majeure, som anført i nærværende afsnit 10.

 

11. Lovvalg og værneting

Tvister om Jysk Revision og Rådgivning’ ydelser, aftalebrevet og disse forretningsbetingelser er underlagt dansk ret bortset fra dansk rets internationale privatretlige regler.

Såfremt kunden mener at have lidt et økonomisk tab i anledning af de af Jysk Revision og Rådgivning leverede ydelser, anmeldes krav hos Jysk Revision og Rådgivning’ ansvarsforsikringsselskab.

Retssag i anledning af Jysk Revision og Rådgivning’ ydelser, aftalebrevet og disse forretningsbetingelser skal anlægges ved Retten i Viborg.

Scroll to Top